Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Guld fra gemmerne – Stauning 150 år

29. oktober 2023 kl. 11:00 - 12:30

kr.115

Kom med når Arbejdermuseet inviterer til et eksklusivt fødselsdagsportræt med vicedirektør, Linda Nørgaard Andersen og seniorforsker emeritus, Henning Grelle.

Vicedirektør Linda Nørgaard Andersen og seniorforsker emeritus Henning Grelle giver et sjældent indblik i museets unikke samling efter Thorvald Stauning og deler ud af deres store viden om arbejderdrengen, der blev landets længst siddende statsminister.

Fra arbejder til statsminister

Den 26. oktober er det 150 år siden, at Thorvald Stauning kom til verden i en rottebefængt arbejderbolig i det indre København.

Allerede fra barnsben blev hans politiske bevidsthed vakt og i 1924 blev han den allerførste arbejder-statsminister – en politisk post han bestred igen fra 1929 og helt frem til sin død i 1942.

I sin samtid blev han kaldt for høvding, fører og statsmand, mens eftertiden har gjort ham til landsfader. Men hvad gør en statsmand? Hvordan bliver man landsfader? Og hvad kan efterladte genstande og arkivalier fortælle os om mennesket og politikeren?

Gennem genstande og arkivalier der til dagligt opbevares bag lås og slå i museets magasiner, får du et indblik i de mange roller Stauning havde gennem livet: børnearbejder, cigarsorterer, sygekassemand, ægtemand og politiker. Og du bliver klogere på hvad der drev ham, hvad han ville og hvad vi kan bruge ham til i dag.

Et ekspertoplæg

Henning Grelle er seniorforsker emeritus og mangeårig leder af Arbejderbevægelsens Bibliotek og arkiv. Han er blandt landets største eksperter på Thorvald Stauning og udgav i 2008 den anmelderroste biografi ”Stauning – Demokrati eller kaos”.

Linda Nørgaard Andersen er vicedirektør og har gennem de sidste 15 år beskæftiget sig med Thorvald Stauning og formidlet ham og dennes samling i podcast, TV og undervisningsmaterialer.

Køb billetter til arrangementet her.

Detaljer

Dato:
29. oktober 2023
Tidspunkt:
11:00 - 12:30
Pris:
kr.115
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Arbejdermuseet
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Arbejdermuseet
Rømersgade 22
København K, 1362 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Vi anvender cookies for at sikre, at vi kan levere den bedst mulige oplevelse på vores webside. Ved at fortsætte med at bruge denne webside giver du dit udtrykkelige samtykke til vores brug af cookies. Vi respekterer dit privatliv, og vi bruger kun cookies, der er nødvendige for driften af ​​hjemmesiden og til statistiske formål. Du har altid ret til at trække dit samtykke tilbage, ved at forlade siden.  Læs mere