Europas energifremtid: Hvordan bygger vi en bæredygtig og retfærdig fremtid fri for Putins gas?
Socialdemokratiet inviterer dig til en spændende konference, hvor vi tager fat på de store spørgsmål om Europas energipolitik og dens betydning for både klimaet og borgernes livskvalitet. I en tid, hvor både sociale og miljømæssige udfordringer kræver handling, er målet klart: Vi skal finde løsninger, der sikrer en bæredygtig og socialt retfærdig energifremtid.
Dagens temaer:
- Energipolitik og boligpolitik: Når energi bliver en social nødvendighed: Det er nødvendigt med energirenoveringer af Europas bygninger for at nå i mål med den grønne omstilling. Men det skal ske på en måde, hvor regningen ikke ender hos lejeren eller ejeren af boligen. Kort sagt går energipolitik og boligpolitik hånd i hånd. Hvordan lykkedes vi med det?
-
Geopolitik og energi: Europas vej ud af russisk gas: Vi står ved en afgørende geopolitisk skillevej. Hvordan kan vi frigøre os fra afhængigheden af russisk gas og fossile brændsler uden at skabe nye afhængigheder fra andre aktører? Og hvordan beskytter vi Europas grønne teknologier, så vi ikke igen bliver sårbare over for globale forsyningskæder?
- Vejen mod 2040 – Hvordan når vi de ambitiøse klimamål? Med Kommissionens mål om en 90% reduktion af drivhusgasudledninger inden 2040 står Europa foran store udfordringer. Skal vi sigte endnu højere? Vi vil diskutere, hvordan sektorer som landbruget kan bidrage, og hvordan vi kan sikre, at de grønne politikker, der allerede er vedtaget, bliver ført ud i livet i alle medlemslande.
Konferencen vil byde på inspirerende ekspertoplæg og paneldebatter med blandt andet europaparlamentariker Niels Fuglsang og EU-ordfører Henrik Møller.
Program
11:00-12:30 Energipolitik ER boligpolitik
12:30-13:15 Frokost i Restaurant V
13:15-14:00 Geopolitik og energi
14:00-14:30 Kaffe- og kagebuffet
14:30-15:30 Vejen mod 2040 – Hvordan når vi de ambitiøse klimamål?
15:30 Afslutning med mulighed for at netværke
Tilmeld dig her