Vi inviterer hermed til et vigtigt organisatorisk medlemsmøde, hvor vi får mulighed for at diskutere temaerne i ændringsforslagene til vores partilov inden den kommende kongres. Mødet har til formål at sikre, at vores delegerede til kongressen har jeres værdifulde input og holdninger med sig.
Vi vil ikke gå i dybden med alle ændringsforslagene, men vil overordnet fokusere på de mere centrale emner:
- Forslag vedrørende tilpasninger af organisationen
- Forslag til ændringer i kontingentregler og partiskat
- Forslag om kønsmæssig repræsentation på opstillingslister og i ledelsesorganer
- Forslag om at lempe forbuddet mod dobbeltmandater
Vi ser frem til en konstruktiv dialog og jeres aktive deltagelse.
Mødet vil blive afholdt på Halsnæs Rådhus (Indgang B) onsdag den 7. august kl. 17.00-18.30.